Om originalitet

Vi vil så frygtelig gerne være originale. Jeg vil i hvert fald. For at være original er at være spændende, og uspændende lyder ikke som en specielt flatterende titel.

Desværre er det ikke så let. Tag fx i dag hvor vi entrerede en all-you-can-eat indisk buffet med særlig mandagsrabat. Vi kom kl. 18. Ligesom alle de andre. Vi medbragte børn. Ligesom alle de andre. Jeg havde taget et par lettere ukomfortable hæle på min ikke-helt-velpeelede fod (jeg har en baby, rent hår er en luksus, fødder når vi til i 2015). De andre kvinder havde gjort det samme. 

Bagefter gik vi hjem tll vores grå sofa med chaiselong, vores autolakerede værkstedslamper og vores skræmmende store duplo-samling. Jeg tør vædde med, at de andre gjorde det samme. 

Det jeg ikke helt ved er, om det gør noget?

Om angst

Min søn på 2½ er bange for drager. Især den, der bor ved siden af vores drivhus.
For mig ligner den bare en plante, men han ser noget helt andet. Og sådan er det med angst. For andre ligner det farlige bare en grøn gevækst.
Jeg er ikke særlig bange for drager (indtil jeg en dag møder en), men lige nu er jeg lidt grundangst. Det er ligesom ved at gå op for mig, at vi har gjort det. At vi nu bor i et hus med alarm og at jeg ikke skal hjem lige om lidt.
Trygheden ved at være hjemme er ikke flyttet ind i huset endnu. Jeg kan godt huske det fra tidligere flytninger, det tager lidt tid at få sjælen med. Jeg har bare glemt hvor længe.

Dag 0

I går var på mange måder dag 0 i mit liv. For i dag har jeg sagt goddag til realkreditlån, grundskyld og  kurssikring. Men også til de her omgivelser, som jeg glæder mig vildt til at flytte mine møbler ind i

Jeg tror, at det bliver godt det her!